Borgvardt 1801 Tourbillon uret, med sin hvide urskrive og synlig tourbillon urværk set forfra. Holdt i hvide handsker.

Lad mig præsentere – 1801 Tourbillon. Vores nøje udførte ur med tourbillon urværk ser tilbage i historien og er en særlig hyldest til manden bag netop denne unikke funktion. Der er omhyggeligt bevaret de karakteristiske detaljer, der indfanger et vintage udseende. Et urværk med tourbillon anses for at være en af de mest udfordrende mekanismer til et ur der kan fremstilles, og den bliver i den grad værdsat for sine tekniske og designmæssige principper. 1801 Tourbillon er ikke nogen undtagelse.